Burkal Kirke ... kirken mellem Slesvigs grænser

BURKAL SOGN var det store grænsesogn i Midtslesvig og på mange måder særpræget.                                          

Kirken mellem Slesvigs grænser. Burkal sogns grænse mod syd følger den nationale grænse fra 1920. Selv om der gennem tiderne er klippet både hæl og tå er Burkal sogn i dag  fortsat stor i geografisk omfang.

Burkal sogn i dag: Her leves fremadrettet ... byggende på forståelse af fortiden .

Den historiske og religiøse kontekst har sat sine spor. Mødet mellem forskellige åndelige strømninger har været særligt intenst i Sønderjylland. De politiske forhold skabte en kirkelig geografi, der i tidens løb har omfattet ikke mindre end seks overordnede strukturer: Bispedømmerne Slesvig, Ribe, Odense, Als-Ærø og Haderslev samt de kongerigske enklaver med dansk kirkeret. Centralt i Sønderjyllands historie står reformationsårene fra ca. 1520-1539, som i dansk kontekst havde sit udspring i Haderslevegnen, samt spørgsmålet om dansk eller tysk kirkesprog i landsdelen.

Kristeligt set altså et broget sogn og mange strømninger har præget menigheden. Reformationen bød blandt meget andet på ombygning for Burkal Kirke. Menigmand var splittet i sin sjæl ved kirkeomvæltning.  Mange steder blev der sat spørgsmålstegn ved autoriteterne - ikke mindst ved den rige og magtfulde katolske kirke.  Luther var imidlertid blot toppen af isbjerget, og mange forskellige religiøse reformbevægelser gjorde sig gældende ikke blot i Tyskland i disse år ...strømningerne fandt også grobund i Danmark.  Bl.a. Pietisme: Protestantisk vækkelsesretning med hovedvægten på fromhedslivet
Herrnhut: Bevægelsen betonede især det rette følelsesmæssige forhold til Jesus, frem for blot ret lære eller ret omvendelse. Et særegent tilskud til kirkelivet blev Brødremenigheden ... som en del af det verdensomspændende herrnhutersamfund. Mange retninger: I 1920’erne kunne pastor Schwartz opregne hele 16 sekter i Burkal Sogn.

LANDSBYKIRKEN i Burkal sogn ligger ca. midtvejs mellem Tønder og Tinglev. Den første Kirke menes bygget ca. 1025. Kirken er romansk hovedsageligt af munkesten, hvidkalket og blytækt og består af apsis, kor og skib og nuværende bygnings historie kan føres tilbage til omkring 1225. På trods af tilbygninger og ombygninger er der ikke bygget tårn.

I 1622 sker der istandsættelse af kirken … bl.a. det inventar vi ser i dag: Loft, prædikestol og døbefont. Loftmalerierne er tidsfæstet til ca. 1625. Altertavlen er fra 1622 og består af udskårne relieffter. I storfeltet gengives nadveren omgivet af otte mindre relieffer. Træskærerarbejdet, der er i alle enkeltheder er fint udført, tilskrives det berømte ringerinckske værksted i Flensborg. Døbefonten med himmel stammer fra samme værksted.

Kirkerummet blev i 1715 udvidet med et pulpitur med plads til ca. 100 kirkegængere. Selve skibet blev udvidet mod vest i 1737. De to udvidelser var nødvendige, fordi sognets beboere var blevet grebet af den pietistiske bevægelse, som bl.a. præsten og salmedigteren H.A. Brorson prædikede i det vestlige Slesvig. Bevægelsen blev meget stærk i løbet af 1700-tallet. Især vakte præsten Christian Ambders landsbybeboernes interesse for Herrnhutismen, der fik hjemsted i Christiansfeld. Der dannedes et brødresocietet i sognet, som blev kaldt "Guds Have"., Under rationalismen sygnede bevægelsen hen. Også de nationale vækkelser i begyndelsen af 1800-tallet svækkede den pietistiske bevægelse, også fordi landsbybeboerne i sognet blev tvunget til at vælge mellem dansk og tysk.

Efter nederlaget i 1864 fordrev preusserne den dansksindede præst og sprogforsker Johannes Kok fra sognet med stenkast og under afsyngelse af en smædevise med ordene: "Nu herut, du sorte Kok, nu har du galet længe nok". Kok havde været præst i sognet siden 1851.

Senere ombygninger gør at loftet tildækkes  og næsten glemmes …

Efter genforeningen i 1920 har også den tysksindede del af Burkal sogn benyttet kirken til kirkelige handlinger. Se Den tyske Frimenighed.

Kirken blev restaureret i årene 1942 til 1945. Under restaureringen blev flere glemte og forsømte rigdomme fremdraget af glemselen. Bl.a. loftet blev restaureret og viste sig at være prydet af såvel figurative fint udførte malerier og fremragende mønstre og opstillinger samt dekorerede loftsbjælker.  Helt unikt og så i årene 1943 – 45 at lykkes med at føre kirken i det væsentlige tilbage til som det så ud i 1622.

Kirkens inventar fra 1622 er i perioden okt. 2018 – juni 2019 blevet bevarings renoveret af eksperter fra National Museet. Det malede loft med såvel figurativ som mønstre og opstillinger er helt unikt og meget smukt. Bestemt i sig selv et besøg værd.

Gen-åbnings højmesse fandt sted d. 23. Juni 2019