Mig og kirken ... opsamling fra samtale aften

Folkekirkens biskopper, Grundtvigsk Forum og Landsforeningen af Menighedsråd

Folkekirkens biskopper, Grundtvigsk Forum og Landsforeningen af Menighedsråd samarbejder om at klæde menighedsrådene på til at tage debatten om, hvorvidt gudstjenestens ritualer skal fornyes eller ej ... og det gjorde vi så i Burkal sogn tirsdag d. 18 feb. Herunder finder du en sammenskrivning af gruppernes betragtninger ... ikke færdigt endnu ... så kig ind igen senere ... winkyessurprise

Svar til aftenen om liturgi fra gruppe 1.
Hvad er en god gudstjeneste begyndte vi en runde med.

Det er en god gudstjeneste, når der har været en god prædiken med eftertanker til både kød og sjæl

Gudstjeneste

Gudstjeneste med de nuværende tekster er at foretrække. Her er der mulighed for at trække linje fra GT (Gl. testamente) til NT (Ny testamente)   Dejligt med disse rammer og fint når præst introducerer dagens emne inden gudstjenestens begyndelse.

Det er ikke et must at præsten skal prædike fra prædikestolen. Det virker godt når præst kan vandre op og ned af midtergangen og formidle budskabet.

Med hensyn til salmer vil de bare gerne kunne synge med, og undgå de alt for lange med gammelt sprog. Fint med små kor under altergangen.

Dåbs og nadverliturgien.

Gruppen var enige om at det er gode liturgier, som præsten må gennemarbejde med dåbsfamilien. Det vil også være fint at inddrage familien lade en fra familie hælde dåbsvandet op og en anden tørre barnets hoved. Ja, så måske synge en lille børnesang efter dåbshandlingen.

Praktiske ting

Af praktiske ting drøftede vi, at den kirkevante menighed tænker på at sætte sig højere op. I sær når der er dåb i kirken. Så der ikke er et stort hul fra menighed til dåbsfamilie. Fint at dåbsfamilien går ind i procession.

Der var også tale om cafe borde. Sammenklappelige. Her skulle der være kaffe, så der er mulighed for at få en snak efter gudstjenesten også selvom vejret er regnfuldt og november trist. Det skulle være med til at styrke sammenhold i menigheden.

Gudstjeneste tidspunkt er det ikke så nemt at nå til enighed om. For nogen er klokken 9.00 for tidlig og for andre føles kl. 10.30 for sent. Konklusion måske kunne vi også prøve andre tidspunkter søndag aften f.eks.

Herunder kommer emner der blev livlig debatteret ... gruppe 2

Spørgsmål om gudstjenesten

1.     Hvem mener du skal bestemme gudstjenestens ramme og indhold? Er det præsten, menighedsrådet, biskoppen eller dronningen (ved autorisation som nu)?

  • Svar: Der findes rammer og traditioner (liturgi) som er vigtige ... men de rammer bør være så åbne at der er plads til ... og det er vigtigt ... at præsten, menighedsrådet, menigheden i fællesskab kan finde frem til en gudstjenesteform der også rummer hensyn til lokale traditioner, historie og særkende.

2.     Mener du, at det er præsten alene, der skal forestå gudstjenesten og læse, bede og prædike m.m.? Eller vil du foretrække, at menigheden i højere grad engageres i afvikling af gudstjenesten?

  • Svar: Det er præstens område ... men som allerede nævnt bør der være plads til lokale hensyn.  Det kan mange steder betyde meget at der er mulighed for at inddrage flere i gudstjenesten ... at flere tager et "medejerskab" og på den måde er med til at "udvide" samtalen med Gud.

3.     Hvad betyder det for dig, at gudstjenesten (højmessen) er genkendelig i alle kirker?

  • Svar: At der findes rammer og traditioner (liturgi) er vigtige ... det giver tryghed og skaber ro ... men der må gerne være en åbenhed så man også oplever de forskelligheder der også findes fra egen til egn. Ønskeligt at der gøres opmærksom på hvordan gudstjenestens form er i netop den kirke ... vejledning til at man også føler sig velkommen og ved hvordan man gør netop til den gudstjeneste

4.     Hvad betyder det for dig, at gudstjenesten i dit sogn er genkendelig fra søndag til søndag?

  • Svar: Her var svarene lidt mere forskellige. For nogen tryghed, genkendelighed og de kan helt roligt "gi sig hen" i gudstjenesten. For andre "sløvende og med en del gentagelse" nogle føler også at rammerne bliver indsnævret og der kan føles et vist pres i den traditionelle gentagelse hver søndag.

5.     Hvis gudstjenestens liturgi bliver mere fri, så præst og menighed kan tilrettelægge gudstjenesten forskelligt, hvilke led i gudstjenesten vil du så mene skal med hver gang?

  • Svar: Ved ikke om spørgsmålet er korrekt forstået. Det er vigtigt at der er rammer (liturgi) for gudstjenesten, men det behøver ikke at være højmesse eller højmesselignende hver gang. Gudstjenesten er en samtale med Gud ... og den samtale kan ske på mange måder gennem: tekst, salmer, musik, samtale om teksten, lugte og smagssanser ... ja på utrolig mange måder blot det sker med respekt for at det er en gudstjeneste  ... blandingsforholdet kan godt være forskelligt til forskellige gudstjenester.

6.     Hvad tror du, det vil betyde, hvis gudstjenestens liturgi bliver mere fri?

  • Svar: Selv om mange er medlem af Folkekirken er det slet ikke alle der går i kirke så regelmæssigt. Spørgsmålet er om det er fordi liturgien er for fremmed for dem og kunne en mere fri liturgi ændre på det? Holdningerne var delte. Ønskeligt fra alle  ... at flere ville finde kirken ... kirkerummet ... og opleve roen ... den specielle følelse som de fleste oplever og søger ved bestemte lejligheder ... nogle mente at mere folkelighed flere indslag med musik, korsang eller andre former for oplæsning kunne tiltrække og gøre gudstjenesten mere åben for flere. Andre frygtede dog at det ville spolere den form for fordybelse som netop de fandt i den nuværende form. Der var enighed om at der er gode rammer for anderledes guddstjenester i den nuværende liturgi ramme.

7.     Hvilken værdi har det, at præsten skal prædike over fastlagte tekster?

  • Svar: Genkendeligheden gør det trygt og godt for den vante del af menigheden ... man kan følge med.  Modsat kan det være kedeligt fordi det ikke relaterer og genkendes i den hverdag som vi er en del af. Snak frem og tilbage førte dog til en vis form for enighed om at langt de fleste tekster kan gøres relaterbare til nutiden ... med andre ord det vil afhænge af hvor god præsten er til at relatere til noget der giver menig for menigheden.

8.     Hvilke værdi eller det modsatte kan du se i, at præsten selv kunne vælge prædiketekst?

  • Svar: Generelt giver det tryghed at vide og måske på forhånd kende teksten. I visse situationer kan der være behov for at gå uden for teksten og tale ud fra noget helt konkret ... og derfor bør der være rum for at såvel menighedsråd som præst kan drøfte at en anden tekst bruges.

9.     Er der noget i dåbsritualet, som er vanskeligt at forstå? Hvilket?

  • Svar: Vi var enige om at der vist ikke var noget som vi ikke forstod ... men at det også er vigtigt at præsten får en god snak med forædrene ... pårørende om hvad dåben er og hvorfor den foregår som den gør ...

10.   Hvilken betydning tillægger du dåben? Kommer den betydning tydeligt frem i dåbsritualet?

  • Svar: Dåben er meget forbundet med tradition og en del tillægger den måske ikke så megen betydning i forhold til dåbens indhold.

11.   Har du forslag til forbedringer af dåbsritualet?

Svar: Bred enighed om at der ønskes en meget aktiv inddragelse fra præsten side både i forhold til selve dåben men også i forhold til at inddrage evt. ander børn i kirken i selve handlingen. Vigtigt at det bliver en begivenhed og handling der netop  inddrager børnene og gør det meget nærværende og til en god oplevelse hvor også de får et medejerskab.

12.   Hvad betyder nadveren for dig?

Svar: Igen var der delte forhold i forhold til spørgsmålet. samtalen førte mere til vores egen oplevelser tidligere og nu. Noget der kendetegnede os alle var at vi ikke husker at man gik til alters så ofte ... næsten hver søndag. Ingen tvivl om at for nogen betyder altergangen rigtig meget og må gerne finde sted hver søndag ... for andre føltes det næsten som et krav at deltage  ...  og som sådan ikke noget svar på hvad nadveren egentligt betyder for den enkelte.

13.   Har du forslag til forbedringer af nadverritualet?

  • Svar: Jesus er derfor også i brødet og vinen, som gives til syndernes forladelse.  Det er mit legeme – og dette er mit blod ... Igen forskellige holdninger ... men umiddelbart et flertal i gruppen der kunne gå ind for at det kunne være en fælles del af præstens ord i forbindelse med nadveren ... og behøver ikke at siges til hver enkelt ... for nogen er det dog vigtigt at det siges til netop dem i forbindelse med uddelingen.

14.   Faggruppen med fokus på Autorisation og frihed opererer med tre mulige modeller. Den konservative, hvor man beholder nuværende autoriserede liturgi, Den frie, hvor kun en overordnet grundstruktur fastlægges, mens der gives stor frihed til at præst og menighed kan designe gudstjenesten som de vil, og den tredje model, som de kalder Mellemvejen, hvor der både fastlægges en struktur og en ordlyd i de mest centrale led i gudstjenesten, mens der gives frihed til alt det andet.

Hvilken model vil du foretrække?

  • Svar: Vi nåede i gruppen ikke frem til en konklusion på dette ... men ud fra ovenstående og den generelle samtale så vil det nok nærmest blive den tredje model: mellemvejen hvor der både er en fastlagt struktur og ordlyd ... men med frihed til at præst og menighed former en gudstjeneste der giver frihed til at inddrage lokale og historiske hensyn samt åbner op for gudstjenester der kan tiltale også børn, unge samt travle erhvervs aktive.

15.   Beskriv din drømmegudstjeneste. Form – indhold – tidspunkt – inddragelse – musik.