Livets gang
Fødsel
Alle fødsler skal anmeldes skriftligt eller digitalt til sognepræsten eller kirkekontoret i moderens bopælssogn senest 14 dage efter fødslen.
Den fødselsanmeldelse, der blev udleveret af jordemoderen skal desuden udfyldes og underskrives af moderen og afleveres på kirkekontoret eller hos sognepræsten senest 14 dage efter fødslen.
Har moderen bopæl i Sønderjylland, skal hun anmelde fødslen til personregisterføreren i den kommune, hvor hun bor.
Har moderen ikke nogen bopæl, anmelder hun fødslen til sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor fødslen har fundet sted.
Forældre uden dansk statsborgerbevis skal medbringe deres opholdstilladelse
Fødselsanmeldelse kan ske på hjemmesiden personregistrering.dk. Og faktisk med det samme, hvis du har digital signatur.
Er du i tvivl om, hvilket sogn du tilhører, kan du få det oplyst ved at indtaste din adresse og postnummer på sogn.dk.
I forbindelsen med anmeldelsen kan sognepræsten eller kirkekontoret udstede en fødselsattest.
Ifølge navneloven skal barnet navngives senest seks måneder efter fødslen. Det sker enten ved anmeldelse eller ved dåb.
Navngivning ved anmeldelse betyder ikke, at man derved bliver medlem af folkekirken. Først ved dåb bliver barnet medlem af folkekirken.
Faderskab
I forbindelse med fødslen registreres moderens ægtefælle som fader, med mindre parterne oplyser noget andet.
Et ugift par har mulighed for, inden fødslen, at få faderskabet anerkendt hos Statsforvaltningen.
Et ugift par har mulighed for i forbindelse med fødselsanmeldelsen at få faderskabet anerkendt ved at indgive en omsorgs- og ansvarserklæring til sognepræsten eller kirkekontoret (i Sønderjylland til kommunen). Ønsker man fælles forældremyndighed er dette langt det letteste. Blanketten kan findes på www.personregistrering.dk eller udleveres af jordemoderen. Indgives der ikke en omsorgs- og ansvarserklæring i forbindelse med fødselsanmeldelsen, vil der, efter fødslen, skulle rejses faderskabssag hos Statsforvaltningen.
Tekst fra www.folkekirken.dk
Dåb
Ønsker du at blive døbt eller at lade dit barn døbe i folkekirken, så skal du kontakte sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor du ønsker dåben skal finde sted.
Dåb er en forudsætning for at være medlem af folkekirken og kan enten foretages som barnedåb eller som voksendåb.
Du aftaler med kirkekontoret hvor og hvornår det ville passe både kirken og dig. Dåb finder som oftest sted som en del af den almindelige søndagshøjmesse, men kan også foregå ved afholdelse af en særlig dåbsgudstjeneste. Det afhænger af traditionen i den lokale kirke.
Som oftest vil man inden dåben have en samtale med den præst, der skal døbe barnet. Præsten gennemgår dåbsritualet sammen med dåbsforældrene og kan besvare de spørgsmål, der eventuelt måtte være i forbindelse med gudstjenesten, dåbsritualet og dåbens kristelige betydning.
Om faddere
Ved barnedåb skal barnets navn samt navn og adresse på to til fem faddere afleveres til sognepræsten eller kirkekontoret. Fadderne skal selv være døbt og påtager sig ved barnets dåb en moralsk forpligtelse i forbindelse med dåbsbarnets kristelige oplæring i det tilfælde, at der sker barnets forældre noget, før barnet bliver voksent. Ved dåben bærer forældrene eller en af fadderne barnet. Det kaldes populært for gudmor eller gudfar, men udtrykket findes ikke i officielle regler eller liturgi til dåb.
Ved voksendåb taler man ikke om faddere, men om dåbsvidner.
Fadderne har ingen juridisk ret eller pligt til at tage sig af det forældreløse barn og evt. adoptere.
Sker dåben af et nyfødt barn ikke inden for seks måneder, så skal barnet navngives
I tilfælde af sygdom kan man tilkalde præsten til dåb i hjemmet eller på sygehuset. Er barnet i akut livsfare kan en af de tilstedværende forrette en nøddåb, såfremt denne i øvrigt selv er døbt med den kristne dåb.
Ved voksendåb kontakter man også sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor man ønsker at blive døbt. Forud for voksendåb går en oplæring i kristendom hos præsten
Er man døbt én gang, kan man ikke blive døbt igen. Heller ikke hvis dåben er foregået i et kristent kirkesamfund uden for folkekirken.
Tekst fra www.folkekirken.dk
Bryllup
Ønsker I at blive viet i en af folkekirkens kirker, skal I aftale vielsen med sognepræsten eller kirkekontoret ved den kirke, hvor I ønsker vielsen. For at en kirkelig vielse kan foretages, skal der foreligge en prøvelsesattest fra kommunen, hvor brudeparret eller en af parterne bor.
Vielse i folkekirken forudsætter at enten bruden eller brudgommen er medlem af folkekirken.
Forud for vielsen vil der som oftest foregå en samtale mellem brudeparret og præsten om vielsen. Salmer til vielsen aftales ligeledes mellem præst og brudepar.
Ved vielsen skal der ud over brudeparret være to vidner tilstede.
Der er ikke frit valg med hensyn til kirke. I har ret til bryllup i jeres egen sognekirke, eller til en kirke, I har en særlig tilknytning til. Ønsker I at blive viet i en anden kirke end jeres sognekirke bør I tage kontakt til kirken og høre om muligheden for at blive viet i den kirke. En sådan særlig tilknytning kan være, at bruden eller gommen tidligere har boet i det pågældende sogn eller at I har nære slægtninge i sognet. Da nogle kirker er mere populære end andre, har kirkerne lavet deres egne retningslinjer. Derfor er det en god ide at tage kontakt til den ønskede kirke for at forhøre jer nærmere om deres retningslinjer.
En kirkelig vielse skal foregå i en kirke. Hvis I ønsker at blive viet et andet sted, skal I ansøge biskoppen om tilladelse. En sådan tilladelse gives kun undtagelsesvis, bortset fra situationer, hvor vielsen må foregå på et hospital eller lignende.
Tekst fra www.folkekirken.dk
Dødsfald
Dødsfald skal anmeldes til afdødes bopælssogn på en særlig blanket senest 2 hverdage efter hændelsen. Anmeldelsen skal ske af afdødes ægtefælle, samlever, afdødes børn over 18 år eller afdødes forældre i nævnt rækkefølge. I mange tilfælde sker anmeldelsen og kontakten til sognepræsten eller kirkekontoret gennem en bedemand. Herefter aftaler man med præsten eller gennem bedemanden tid og sted for begravelse eller bisættelse.
Ofte bruges ordene begravelse og bisættelse synonymt. Ved en begravelse forstås en begravelseshandling, hvor kisten nedsænkes i jord og jordpåkastelsesritualet finder sted på kirkegården. Ved en bisættelse forstås en begravelseshandling, der består af kremering (ligbrænding) og eventuelt efterfølgende urnenedsættelse. Jordpåkastelelsesritualet foregår i så fald i kirken eller på krematoriet.
Sammen med anmeldelsen medbringes så vidt muligt afdødes dåbs- eller navneattest og evt. vielsesattest.
Sognepræsten i bopælssognet er begravelsesmyndighed og godkender anmodningen om begravelse eller bisættelse.
I den forbindelse er det begravelsesmyndighedens primære pligt at sørge for, at begravelsen eller bisættelsen sker i overensstemmelse med afdødes ønsker.
Begravelsen eller bisættelsen skal normalt ske senest otte dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet).
Normal tager man medlemskab af folkekirken som udtryk for, at afdøde har ønsket en kirkelig begravelse. Som medlem af folkekirken har man krav på, at en præst medvirker, når man bliver begravet eller bisat.
Er man ikke medlem af folkekirken, har man ikke krav på, at en præst medvirker, når man bliver begravet eller bisat.
Er afdøde medlem af folkekirken, men har den afdøde afgivet ønske om, at vedkommende ikke ønsker, at en præst medvirker til begravelsen eller bisættelsen, bør man fremlægge dette ønske for sognepræsten.
Er den afdøde ikke medlem af folkekirken, men ønsker den afdødes familie at begravelsen eller bisættelsen skal ske med medvirken fra en præst på trods af den meningstilkendegivelse, der ligger i at stå udenfor folkekirken, bør man drøfte det med sognepræsten.
I begge tilfælde er op til den enkelte præst at vurdere, om der bør medvirke en præst til begravelsen eller bisættelsen.
Begravelses-/bisættelsesgudstjenestens gang og salmerne aftales mellem præsten og de pårørende. Man synger normalt tre salmer, og præsten holder en tale, der som oftest inddrager personlige træk om afdøde, men som især er en forkyndelse af det kristne evangelium ind i dødens og sorgens situation.
De tre skovlfulde jord på kisten symboliserer livet fra fødsel og død, og opstandelsen, som Gud kan give os del i.
Jordpåkastelsen sker ved graven efter en forudgående begravelsesgudstjeneste i kirke eller kapel, når der er tale om jordfæstelse. I tilfælde af ligbrænding sker jordpåkastelsen som afslutning på bisættelsesgudstjenesten i kirken eller kapellet, hvorefter båren føres til krematoriet.
Tekst fra www.folkekirken.dk
Indmeldelse
For at blive medlem af folkekirken skal du være døbt. Bliver du som barn eller voksen døbt i folkekirken, bliver du samtidig medlem af folkekirken.
Ønsker du eller dit barn at blive døbt, så se under barnedåb eller voksendåb i vejledningen under ”Hvad gør jeg ved dåb”.
Hvis du er medlem af et andet evangelisk-luthersk trossamfund her i landet, kan du blive medlem af folkekirken ved at tilslutte dig en menighed i folkekirken. Kontakt sognepræsten i dit bopælssogn. Er du i tvivl om, hvilket sogn du tilhører, eller mangler du en adresse på sognepræsten eller kirkekontoret, kan du finde oplysningerne på www.sogn.dk
Hvis du er døbt i et evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet, bliver du medlem af folkekirken ved at få bopæl i Danmark, med mindre du anmelder, at du ønsker at stå uden for folkekirken.
Er du døbt i et andet kristent trossamfund, kan du også blive medlem af folkekirken. For at blive optaget skal du kontakte en præst i folkekirken. Præsten vurderer, om du har så meget kendskab til folkekirkens lære, at anmodningen om at blive optaget kan tages som udtryk for et alvorligt ønske om at tilhøre folkekirken.
Er du udmeldt af folkekirken, men nu igen ønsker at blive medlem af folkekirken, skal du kontakte en præst i folkekirken. Præsten vil på baggrund af en personlig samtale vurdere, om anmodningen om at blive genoptaget er udtryk for en alvorlig beslutning om igen at ville tilhøre folkekirken.
Er du under 18 år skal den, der har forældremyndigheden, træffe beslutningen om dåb eller indmeldelse i folkekirken. Dog skal en person, der er fyldt 15 år, selv give sit samtykke til dåb eller indmeldelse.
Du bevarer dit medlemskab af folkekirken, hvis du flytter til udlandet. Ønsker du, at dit medlemskab skal ophøre, efter at du er flyttet til udlandet, skal du melde dig ud.
Se flere detaljer på Kirkeministeriets hjemmeside.
Tekst fra www.folkekirken.dk
Udmeldelse
Ønsker du at melde dig ud af folkekirken, skal det ske ved personlig eller skriftlig henvendelse pr. brev til sognepræsten eller kirkekontoret i dit bopælssogn. Er du i tvivl om, hvilket sogn du tilhører, eller mangler du en adresse på sognepræsten eller kirkekontoret, kan du finde oplysningerne på www.sogn.dk.
Sammen med din anmodning om udtrædelse af folkekirken, skal du vedlægge en fødsels- og dåbsattest eller oplysning om, hvor og hvornår du er født og døbt. Det samme bør ske, hvis du henvender dig personligt.
Kirkebogsføreren registrerer udmeldelsen i kirkebogen. Herved bliver den automatisk registreret i CPR. Du får derefter tilsendt en ny fødsels- og dåbsattest med en påtegning om, at du er udtrådt af folkekirken, og hvornår det er sket.
Du kan ikke på samme tid være medlem af folkekirken og et andet trossamfund. Slutter du dig til et andet trossamfund, så ophører dit medlemskabet af folkekirken. Du skal dog selv oplyse det til enten en præst i folkekirken eller et kirkekontor for at oplysningen kan slå igennem i kirkebogen – og dermed i CPR.
Tekst fra www.folkekirken.dk
